Christen Andersen
(Omkr 1570-1627)
Christen Christensen
(-Før 1661)
Thomas Christensen Vestergaard
(Ca. 1600-1683)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Ukendt

Thomas Christensen Vestergaard

  • Født: Ca. 1600
  • Ægteskab: Ukendt
  • Død: 1683 i en alder af ca. 83 år
Billede

punkttegn  Notater:

Thomas Christensen Vestergaard er formentlig født på gården 'Vestergaard' i Nors i år 1600, udregnet efter kirkebogsnotatet for hans død, som søn af Christen Christensen og en ikke kendt mor. Eventuelle søskende kendes heller ikke.
Optegnelser viser, at han havde i hvert fald tre børn, Maren fra 1640, Anders fra 1649 og Christen fra omkring 1652. Disse optegnelser sandsynliggør, at Thomas Christensen Vestergaard er blevet gift før 1640. Med med hvem vides dog ikke. Af kirkebogsnotatet for hans kones død i 1681 kan man dog regne ud, at hun må være født i 1607.
*
Fra 'www.nordentoft.com', som er en privat hjemmeside, har jeg hentet nedenstående oplysninger om Thomas Christensen Vestergaard. Oplysningerne er alle, så vidt jeg har forstået, taget fra 'Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft', der har fundet dem i diverse originale optegnelser.
Materialet er hovedsagelig informationer om gården 'Vestergaard' samt til sidst enkelte oplysninger, der er taget fra Hillerslev Herredstings protokol. Materialet fra den nævnte hjemmeside er trykt herunder i kursiv. Indsat i kildematerialet ser man Vestergård på et udsnit af matrikelkortet, opmålt 1787.:
Johan Nordentoft: Optegnelser over slægten Nordentoft:
Thomas Christensen Vestergaard.
Thomas er født i Nors som søn af Christen Christensen. Hans fødselsår kendes ikke, men da han i 1649 fik en søn, kan han være født omkring 1625.
(Kirkebogen i Nors fortæller dog, at Thomas døde i 1683, 83 år gammel. Følgelig må han være født år 1600.)
I "Designationer paa Gaarde og Boel fra Sognekaldene i Vendelbo Stift" ses han 1657 som fæster i Nors af en helgård og en fjerdinggård. I kommissionsmatriklen af 1661 findes han ligeledes dette år som fæster samme steds af 2 gårde. Den ene gård, der mærkelig nok betegnes som et boel og som er identisk med den førnævnte fjerdinggård, tilhørte Jens Bjerring i Viborg. Den må have haft god jord, da dens hartkorn både i matriklen i 1661 og i 1664 sattes til 7 td. 2 skpr. Den landgilde, han årlig måtte svare deraf var 6 td. byg, 1 td. havre, 1 pund smør, 1 svin og 1 daler i gæsteri. Udsæden sattes til 3 td. byg og 3 td. havre. Helgården, der tilhørte Mogens Høeg til Todbøl, men efter hans død i slaget ved Nyborg i december 1659 solgtes til Jørgen Lykke til Søgaard, var den gård, der allerede år 1600 nævnes som Westergaardt, og som gav dens beboere og dermed slægten navnet Vestergaard.
Vestergaard lå ca. 1 km NV for kirken i Nors og ligger endnu den dag i dag på sin gamle plads. Hvorledes den har set ud vides ikke. I 1736 omfattede bygningerne foruden stuehus i hvert fald et såkaldet Øster Hus samt en lade- og staldbygning og i 1787 fem bygninger, hvoraf de fire lå i firkant uden at være sammenbyggede. Det er derfor ikke udelukket, at gården allerede i Thomas's tid kan have været en firlænget gård. Nu er gården, der med have spænder over et areal på 1 td. land, dog ombygget. Den nuværende hovedbygning stammer fra ca. år 1800.

På Thomas's tid så terrænforholdene i gårdens nære omegn anderledes ud end nu om stunder. Nors Sø rakte da en godt 2 km lang og 200-600 m bred arm ud i østlig retning helt ind til kirkegårdens vestre dige, og fra denne arm, omtrent midt mellem søens nuværende østre bred og kirken skød en 800 m lang udløber, kaldet Søhale, ud mod nord tæt vest om Vestergaard.
Ca. 400 m nord for Vestergaard og på dennes jord lå bymændenes fælles nu nedlagte grusgrav, gennem hvilken vor tids vej fra Nors til Hinding tilsyneladende er blevet ført. Den gamle Hindingvej gik fra landsbyens nordvestre hjørne mod nord gennem sadlen i bakken umiddelbart nord for byen, før den bøjede mod vest og nord for Vestergaard ramte den nuværende vej, hvis spor fra Nors i retning af Vestergaard vel eksisterede på Thomas's tid, men kun for at tage færdslen mellem hans gård og byen.
Efter komissionsmatriklen var gården vurderet til 6 td. hartkorn og i udsæd ansat til 2 td. rug, 5 td. byg og 2 td. havre; i landgilde svarede han årlig 6 td. byg og 1 svin, men da gården omvurderedes til hartkorn til brug for amtsstuematriklen af 1664 (protokol 1836, fol. 175), sattes gårdens hartkorn væsentligt i vejret, nemlig til 12 td., og dens udsæd beregnedes for byg og havres vedkommende til 5 td. af hver sort. Hans landgilde ses ved samme lejlighed at være forhøjet til 12 td. byg og 1 svin.
Disse tal fortæller os imidlertid noget mere. De siger ikke, hvad man måske kunne fristes til at tro, at den første hartkorns-vurdering har været helt ved siden af sandheden eller, at den jord, han hidtil havde drevet, var blevet så meget mere ydedygtig, at hans landgilde af den grund kunne sættes i vejret. Nej, de kan sige, at han ved den anden hartkornsvurdering foruden sin egen hidtil hafte gård drev yderligere noget jord, som tilhørte Jørgen Lykke. Og dette kan man slutte ved at se landgilden forhøjet fra 6 td. byg og 1 svin til 12 td. byg og 1 svin. Det var nemlig en hævdvunden, nøje overholdt regel, som iøvrigt senere optoges i Chr. V's Danske Lov, at der ikke kunne fordres højere landgilde af en fæster end den, der fra gammel tid var svaret af den pågældende ejendom med mindre vedkommende fik et til forhøjelsen passende, øget jordtilliggende, ret til at hugge i hovedgårdens skove eller lignende; og da udsædens mængde i det foreliggende tilfælde samtidig blev større, kunne der være mulighed for, at Thomas havde fået overdraget yderligere jord til dyrkning, en omstændighed der i så fald gjorde ham til den største jordbruger blandt sognets bønder. Men da der samtidig i Nors fandtes en anden gård, som også vurderedes til 12 td. hartkorn, og som i 1688 bebos af Søren Jensen med tilnavnet Vestergaard, ligeså vel som at denne gårds senere beboere, uden at være ætlinge af Søren Jensen, kaldes med samme tilnavn, ligger det nærmere at antage, at Thomas's jordtilliggende ikke er blevet øget, men at "Westergaard" oprindelig var en af de store dobbeltgårde, som ikke er så sjældne i Thy, men hvis opståen og udvikling iøvrigt endnu ikke er klarlagt.
I Thomas's tid tog sandflugten rigtig fat, og Vestergaards jorder fik også sin part heraf, ja det er vel endog højst sandsynligt, at store dele af gårdens senere 36 td. hedeland er opstået oven på sand, der er fløjet ind over gammel agerjord, hvis underlag iøvrigt nu overalt på ejendommen er rødler oven på kalk.
Det vides ikke nu, når Thomas blev gift, ej heller, hvad konen hed, kun at hun begravedes 1681 i Nors, 75 år gammel. På dette tidspunkt må Thomas have lagt op og opgivet sit virke til fordel for sønnen Anders, der allerede i 1677 ses som bruger af gården. Hvor han har tilbragt sine sidste leveår kan ikke angives med sikkerhed; men sandsynligheden taler for, at han er blevet boende på gården til konens død og derefter har tilbragt sine to sidste år i Hinding hos en datter.
Han døde 1683 og begravedes i Nors under navnet Thomas Vestergaard af Hinding.
Et minde om ham findes endnu på egnen i stednavnet Thomasbakke, en bakke, som lå og endnu ligger på en af Vestergaards agre, ca. 1 km nord for gården.
Der kendes følgende børn:
Anders Thomsen Vestergaard og
Maren Thomasdatter.

Hillerslev herreds tingbog 1671:
Niels Jensen Østergård i Vorring fremfører en person, Niels Pallesen af Tingstrup, som havde med sig et levende får, et fåreskind og en brun hest og en jerngreb. Han bekendte, at han havde stjålet greben og det får, som skindet var af, hos Mads Pedersen i Vorring og bar det øster i marken til en hest, som han selv havde sat i tøjr ved et dige. Desuden bekendte han, at han gik tilbage til byen igen og stjal et får fra Niels Jensen i Østergård i Vorring, hvorved han blev grebet. Tomas Christensen i Vestergård i Nors vedkendte sig hesten, som tyven tilstod selv at have lagt tøjret på. Tyvens husbond er Jacob Sparre til Råstrup. Herredsfogeden befalede de tre bestjålne at hjemføre tyven og holde ham i forvaring. (15/10).
15/10 1671:
Tomas Vestergård i Nors og Niels Jensen i Vorring fremlægger tingsvidne af 8/10 angående tyven Niels Pallesen eller Andersen af Tingstrup, som også nu er til stede i retten og tilstår mange flere tyverier. Herredsfogeden spurgte, om nogen var til stede, som kunne befri tyven fra galgen med forordninger eller anden kgl. befaling, men ingen svarede.
Så tog herredsfogeden til sig otte domsmænd, og dømte med dem, at da tyven stod ledig og løs her for retten og bekendte sine tyverier med koster ved hånden, tilmed overflødige tyverier havde vedgået, kan vi ikke rettere deri kende, end tyven at lide til galgen og bonden sine koster.
11/11 1673
Studiosus Christen Øland på hr. Oluf Jacobsen i Hunstrup hans vegne fremlægger Jørgen Lykkes skøde til hr. Oluf på en gård i Nors, Vestergård, som Tomas Christensen ibor, dateret 28/11 1671.


Billede

Thomas blev gift med Ukendt. (Ukendt blev født cirka 1606 og døde i 1681 i Nors.)


Billede

Kilder


1 Nors-Tved Sognes Kirkebog 1675-1735, AO-opslag 72 - pag. 71b. 1683
'd. 28 Nov. begraffuet Thomas Vestergaardt i Hinding Ao ætatis. 83'.


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 23 apr. 2020 med Legacy 8.0 fra Millennia