pil
Christen Christensen
(-Før 1661)
Thomas Christensen Vestergaard
(Ca. 1600-1683)
Ukendt
(Ca. 1606-1681)
Anders Thomsen Vestergaard
(Ca. 1649-1704)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Kirsten Chrestensdatter Dige

Anders Thomsen Vestergaard

  • Født: Ca. 1649
  • Ægteskab: Kirsten Chrestensdatter Dige
  • Død: 1704, Nors i en alder af ca. 55 år
Billede

punkttegn  Notater:

Fra 'www.nordentoft.com', som er en privat hjemmeside, har jeg hentet nedenstående oplysninger om Anders Thomsen Vestergaard. Oplysningerne er alle, så vidt jeg har forstået, taget fra 'Johan Nordentoft: Optegnelser om slægten Nordentoft', der har fundet dem i diverse originale optegnelser.

Materialet, der ikke blot er vigtige informationer, men også er en meget interessant analyse af en 1600tals bondes livsforhold, har jeg kopieret uændret (vises herunder i kursiv), - dog har jeg, for oversigtens skyld, lavet en ny afsnitsinddeling med egne overskrifter.

Om Anders Thomsen Vestergård
Anders fødtes 1649 i Nors som søn af Thomas Christensen.
Han giftede sig inden 1675. Hustruens navn kendes ikke med sikkerhed, men er sandsynligvis den Kirsten Christensdatter i Vestergaard, der begravedes i Nors 1747, 95 år gammel. Navn, sted og aldersforhold passer i det mindste. Efter amtsregnskaberne, ekstraskattemandtallerne for 1682, -84, -86, -87, -90, -91, -99 at dømme drev han gården alene kun hjulpet af konen og en tjenestepige. I halvfemserne havde han en dreng på gården, muligvis - i 1699 i hvert fald - sønnen Christen Andersen.
Henimod århundredeskiftet må Anders have følt sig svagelig og mærket, at han ikke kunne klare gårdens drift alene. Vi ser derfor i ekstrakt af Nørtorp Jordebog 1683-1702 (Rigsarkivet), at han i fællesskab med sønnen Laurits står som bruger af gården. Han levede kun få år endnu og døde 55 år gammel. Hans begravelse fandt sted på Nors kirkegård d. 30.5.1704

Om gården 'Vestergaard'

Som foran nævnt overtog han inden faderens død Vestergaard og kan derfor ligesom denne have været fæster under Søgaard; men da denne herregård ret hyppigt skiftede ejer - 1683 tilhørte den assessor Henr. Jørgensen til Visborggaard (død 1686) - og der skete bortsalg af dens bøndergods, gik også Vestergaard fra hånd til hånd. Uvist når, men før 1677 solgtes den således til præsten i Hunstrup, velærværdige Hr. Christen Pedersen Agerholm eller Øland, som den 7/8 1686 videresolgte den til ejeren af herregården Nørtorp, Hans August von Pagelsen (d. 1723); men dens tilliggende var da mindsket så meget, at hartkornet ved salget kun regnedes til 5 td. 4 skp.
Ved opmålingen til brug for matriklen 1688 fandtes dens agerjords areal at være ca. 321000 kvadratalen (sjællandske alen). Heraf var 1/3 middelmådig og 2/3 skarp jord, hvilket medførte, at jorden sattes i 3. og 4. af de 6 brugte boniteringsklasser. Foruden agerjorden havde han en lille eng og mosestrækning, som årlig gennemsnitlig kunne give 1 1/8 læs hø og græs til 3 høveder. På hvilende jord og "paa fælles Uddrift" kunne fås græsning til henholdsvis 2 og 3 høveder.
Hartkornet sattes derefter til 4 td. 5 skp. og 1 fjdk.



Om gårdens drift
Som følge af landbugets daværende driftsform lå hans agre på flere forskellige af sognets åse. Han måtte søge sine 10 forskellige steder. Men da bønder ofte havde agre på 20-30 forskellige steder, var der således langt fra noget påfaldende i hans agres tilsyneladende stærkt spredte beliggenhed. Hvis man ydermere eftersporer de gamle marknavne og stedfæster deres beliggenhed i den udstrækning, det er muligt, når man endog til det resultat, at ca. halvdelen af hans jord lå forholdsvis samlet og tæt ved gården, nord, vest og øst for denne, på Søfald norden byen, Daasfald, Skadbakkefald og gårdens toft. Andre agre fandtes på Søagerfald sønden byen, mellem Venbjerg og Bosbjerg, (ca. 1 km syd for byen) og på Skibsted Højs Ager (1 km øst for byen). De resterende agre, hvis beliggenhed det ikke er lykkedes at stedfæste, lå på Fladhøjfald, Vestenskovs Bjergfald og Nørre Vratfald. Har man ret i gisningen om, at de to sidstnævnte agerfald lå nær eller på den nuværende Tved Plantages grund, har over halvdelen af hans jord ligget nogenlunde samlet.
Agrene var som hos de andre bymænd af højst forskellig størrelse, men næsten alle var lange og smalle med længder varierende fra 43 til 540 alen og bredder fra 12 til 175 alen og således, at længde og bredde stod i ret tilfældigt forhold til hinanden.
I almindelighed kan siges, at gården ligesom andre gårde i Thy dreves som alsædebrug eller med envangsdrift. Jorden deltes i alsædejord, brødjord og havreland. Bondens bedste jord, alsædejorden, lå nærmest gården, gav kornafgrøde 3 år i træk, hvorefter den gødedes; brødjorden, som optog den resterende del af indmarken, dyrkedes efter jordens godhed 3-6 år i træk, hvorefter den gødedes og hvilede lige så længe. Hovedparten af havrelandet eller udmarken, som det ellers almindeligvis kaldtes andet steds, lå syd for Nors, hvor områdebetegnelsen endnu lever og med sit navn den dag i dag minder om gamle driftsformer. Det gødedes aldrig, men hvilede efter 2-3 års drift, alt efter forholdene i 5-10 år eller mere. Brakning kendtes ikke. Pløjningen var gennemgående god, men "for lidet og for grundet", 8-10 cm, højst 12-13 cm tykke furer. Gødningen var "klægmøg", gødning blandet med aske, tørvesmuld eller jord, da al halm blev fodret op. kornet blev på kalkjorden sædvanligvis kort i strået, kunne synes tyndt, men med kornrige aks.
Som de øvrige bymænd drev Anders sine agre på højst forskellig vis. Var det "god Jord af mere Muld end Sand", som på Søfald norden byen og til dels på Søagerfald sønden byen, holdtes de i drift 3 på hinanden følgende år, besåedes med korn, skiftende fra byg over rug til havre, hvorefter de hvilede et år.
På "middelmaadig Jord af mere Sand end Muld" og heraf fandtes 25650 kvadratalen på Søagerfald, veksledes på tilsvarende måde som ved den gode jord 3 år i træk mellem de samme kornsorter, men med en påfølgende 3-årig hvileperiode. Jo ringere agrenes godhed var, des større blev hviletiden. Var det f.eks "middelmaadig Havrejord af sand og noget Muld" som 63000 kvadratalen på Daasfald eller 153000 kvadratalen "ond jord af Sand og død Muld" på Vestenskov Bjergfald, kunne hvileperioderne blive op til både 8 og 12 år, ja endog til 14 år efter kun at have været i drift 2 - 3 år.
Hvad kreaturerne angår, så græssede de om sommeren på hvilende jord, i udmarken eller på gårdens eng. Om vinteren blev de, der slap levende gennem den store nedslagtning i november, slagtemåneden, på grund af bondens ringe foder-mængde sat på sultekost. En del af hestene, udgangsøgene, gik ofte ude om vinteren og måtte klare dagen og vejen på egen hånd. En bonde, der sørgede godt for sine dyr, gav dog, når han kunne, hver hest 2 td. havre årlig. Køerne måtte, når de ikke var på græs, nøjes med rughalm, dog ikke helt rentærsket, og fik, når det gik højt, sine steder et tilskud på 1 fjdk. havre pr. mund. Deres ydeevne var derfor også ringe, måske 6 potter mælk daglig i den bedste græstid og 20-25 kg smør, 11-20 kg ost årlig. Fårene gik ligesom hestene ude det meste af vinteren, men fik iøvrigt, når de kom i hus, det bedste hø og fin lyngtop. Et får gav med sine to årlige klipninger ialt kun ca. 2 kg uld og i slagtet stand næppe over 25 kg. kød. Svin holdtes fortrinsvis som friluftsdyr, tumlede sig forsultne i mark og gård, levede af mere eller mindre tilfældig føde, men fik dog nu og da korn eller ærter. De blev forkrøblede i væksten, var ofte 2-4 år om at blive slagtefærdige og præsterede derefter kun 15-25 kg flæsk. Da opfodringen for de fleste bønder var forholdsvis dyr, holdtes svin kun til husbehov, men dette var heller ikke lille, særlig i Thy, hvor kravet om flæsk var stort.
Gæs holdtes der almindeligvis en del af i fælles uddrift.
I følge samme regnskaber (amtsregnskaberne, ekstraskattemandtallerne for 1682, -84, -86, -87, -90, -91, -99) for 1677, -78, -82, -84, -86 og 87 talte hans besætning 1 hoppe og 1-2 plage, 1-2 køer og 1 ungnød, 1 so og 2-8 får. Desuden havde han en bistok.
Målt med vore øjne synes denne besætning at være såre liden, og dog var den ganske normal i forhold til, hvad der fandtes hos sognets øvrige bønder, som med deres 70 husstande i 1677 tilsammen kun rådede over "101 Bæster" og 96 køer.

Om skattebyrderne
Medens Anders sad på Vestergaard, væltede den ene ekstraskat efter den anden, år efter år, ned over hans og stands-fællers hoveder. I 1677 kom ildsted- og kvægskatten, hvortil han måtte svare ialt 4 mark for sine to ildsteder, 3 mark for heste og 8 skilling for 1 ko. I 1678, -82, -84, -86 og 87 måtte han i kop- og kvægskat rykke ud med noget varierende beløb. For ham selv og hustru lød taksten på fra 3 mark til 1 rdl.; for besætningens vedkommende skiftedes fra følgende minimumstal i 1682 og -84 til det dobbelte i 1678, - 86 og -87, nemlig: 1 pige 12 skilling, 1 hoppe 8 skilling, 2 plage 8 skilling, 2 køer 1 mark, 1 ungnød 3 skilling, 5 får og 1 svin 6 skilling og 1 bistok 4 skilling. I 1688 krævede en kop- og ildstedskat 1 rdl. tilsammen for mand og hustru og 4 mark for deres ildsteder. Året efter dukkede samme skat op, men denne gang betaltes kun for 1 ildsted. Det samme gjaldt iøvrigt hans bysbørn med undtagelse af præsten og Niels Skinderup, som hver især matte punge ud for 2 ildsteder. Og sådan blev det ved med små variationer. I 1690 slap han med 1 rdl og 3 mark, men da måtte han også i kopskat betale 2 mark for 1 dreng over 10 år; og 1699 krævede tjenestekarle- og drengeskatten 2 rdl. af ham.

Om de økonomiske forhold ved gårdens drift
De foregående statistiske oplysninger om Vestergaard og dens beboere frister til en uddybning, til et indblik i økonomien på stedet. Vel er talmaterialet ufuldstændigt, og forbehold må tages overfor flere enkeltheder; men der er dog holdepunkter nok til at danne et billede af forholdene. Indtægten afhang hovedsagelig af korn- og høavlens udbytte, det ringe kvæghold og landbrugsprodukternes markedspris. Udgiften bestemtes så godt som udelukkende af landgildens, tiendens, ekstra-skatternes og folkelønnens højde, af foder- og fødevaremængden til henholdsvis dyr og mennesker samt af udgiften til såsæd.
En beregning af indtægten hviler i første instans på et skøn over foldudbyttet, der uagtet dette ses på baggrund af Thy-jordens gode ydeevne, i betragtning af landbrugets yderst ringe kornudbytte i hovedparten af det øvrige land på denne tid, gennemsnitlig næppe kan sættes højere end til: Rug 3, byg 4 og havre 5 fold. Med en udsæd på 20 td. rug, 5 td byg og 2 td havre giver en gennemsnitshøst følgelig: 60 td. rug, 20 td. byg og 10 td. havre.
Omregnet i kroner, men uden hensyn til pengenes nuværende værdi, efter en gennemsnitskapitalstakst for den sidste trediedel af århundredet til 8,05 for rug, 6,03 for byg og 3,60 for havre udgør
Indtægten
af kornhøsten 645,60 kr
Samtidig giver:
1-2 køer i mælk, smør og ost 36,00
1 hest a 24 kr solgt hver 3-4 år 6,00
1 ungnød a 20 kr solgt hvert 3-4 år 5,00
30 grise a 2,56 76,80
8 får og lam (1 får a 0,80) 4,80
Uld: 10-16 kg (a 1 rdl 4 skl Lpd) 1,70
Gæs og høns 3,24
Hø: 1 1/8 læs a 40 Lpd: 360 kg
Halm
Ærter
Fiskeri, heraf 48 snese ål a 22 øre, mindst 10,56
Bier, ca. 4 kander honning a 16 skl 1,28
--------------------
Ialt 790,98 kr.

En undersøgelse over behov til skatter, afgifter, underhold m.v. giver følgende billede af
Udgifterne:
Landgilden 24,00 kr.
Tiende 78,80
Ekstraskat 3,20
Indfæstningsafgift 1,00
Tabt arbejdsfortjeneste ved hoveri: 3 dage a 8 skilling 0,48
Folkeløn til 1 pige og 1 dreng 12,48
Såsæd: 20 td rug, 5 td byg, 2 td havre 198,35
Foder til 2-3 heste a 2 td havre 18,00
Foder til 1-2 køer a 1 fjdk havre 0,15
Foder til svin, ca. 4 td byg 24,00
Foder til gæs og høns
Husholdning
Brødkorn (6 personer a 0,5 kg pr. dag: 8 td. rug) 64,40
Korn til øl (6 personer a 2u l pr. dag, 2 kg byg pr. dag: 730 kg: 8 td byg) 48,24
Byggryn (6 personer a 100 g pr. dag: 219 kg gryn: 3 td 4 skp byg) 11,10
Flæsk 400 kg 20,20
Fårekød 150 kg 5,00
Ærter, høns, gæs
Ål 10,56
Honning 1,28
Vedligeholdelse og afskrivning på 6% af følgende værdier:
Inventar i stuerne 23,28 kr
Inventar i "Buret" 12,36
Inventar i bryggers 31,86
Inventar på loftet 9,40
Landbrugsredskaber, vogne m.v. 57,16
Fiskeredskaber 24,32
kr. 158,38 ----------6%--- 9,50
Reparation af bygninger 2,00
------------------------
532,54 kr.

Til ovenstående beregning skal bemærkes, at den dels er opstillet på basis af de tidligere givne statistiske oplysninger dels på grundlag af et skifte på gården i 1736. Dette sidste gælder for de benyttede priser på heste, køer, får og svin samt for værdien af inventar og redskaber, hvilket selvfølgelig influerer på billedets korrekthed. Men afvejes forholdet mellem pengenes synkende værdi og viden om, at skiftets priser lå under tidens gennemsnitspriser i fri handel, er denne omstændighed næppe i stand til at forrykke helhedsbilledet. Forbruget i husholdningen er en skønssag; dog må anføres, at flæskeforbruget er opført under hensyn til det antal kg (360-400), som man ved, en gårdmandsfamilie på øerne gennemsnitlig årligt brugte . Prisen på flæsket er sat efter en anslået foderværdi; skulle prisen sættes efter kapiteltakst pr. kg, ville forbruget koste 80 kr. Fårekødet er vurderet efter prisen på et får i det nævnte skifte. Da ål i fersk og saltet form var en nødvendighedsartikel for alle i Thy og på Mors i langt højere grad end i senere tider, og da man så sent som i begyndelsen af det 19. århundrede på en almindelig præstegård på Mors endnu brugte 1000 ål årlig, er Vestergaards forbrug af denne fisk for sikkerheds skyld kun opført med 48 snese og prisen beregnet efter egnens gængse takst: 24 snese til 1 td. hartkorn. Hovedparten af den forbrugte fiskemængde blev hentet i Nors Sø.
Vedrørende indfæstningsafgiften skal bemærkes, at dennes fastsættelse beroede på forskellige omstændigheder som forholdet mellem tilbud og efterspørgsel, øde gårde eller gård i drift, jordens ydeevne, landgildens størrelse, bygningernes tilstand, fæsterens økonomiske evne o.lign. Den kan som følge heraf ikke som almindelig regel gøres afhængig af hartkornets størrelse. Rådes der ikke over det konkrete tal, er man derfor henvist til gætteværk for hver enkelt gårds særlige tilfælde. Men med hold i det for Gessingholm i Historisk Tidsskrift 1935 herom anførte, hvorefter indfæstnings-afgiften på dette gods i første halvdel af det 17. århundrede hovedsagelig svingede mellem 1 og 4 rdl. pr. td. hartkorn, kan man med føje tro, at Anders, hvis gård synes at have været i god drift, kan have svaret ca. 15 rdl. Afgiften betaltes almindeligvis kort efter gårdens overtagelse, men er her i regnskabet fordelt på 30 år.
Regnskabet viser et overskud på kr. 258,44, et beløb, som dog må mindskes yderligere, dels fordi enkelte af de opførte poster ikke er fuldt belyst, dels fordi der ikke er taget hensyn til indkøb af forskellige ting, som ikke fremstilledes på gården: Brændsel (10-12 læs tørv), sko, træsko, salt (til ca. 1 rdl pr. skp. - og heraf kunne bruges flere), Humle o.lign., men navnlig fordi det pågældende beløb, der jo ikke forelå i penge, men eksempelvis i 31-32 td. rug, hvis det skulle omsættes til kongens mønt, sjældent solgtes efter kapiteltakst, men til en pris, der kunne ligge op til 50 % lavere. Herved reduceredes den pengesum, der kunne lægges på kistebunden, men almindeligvis ikke blev det, da al handel på den tid for bondens vedkommende skete med naturalier, meget let til under 200 kr. Og dog må dette udbytte, set i sammenligning med resultater fra tilsvarende brug på Sjælland, siges at ligge over middel, selv om det kun repræsenterer 1 fold af den samlede kornhøst og er så lille, at det ville være blevet forvandlet til underskud, hvis høsten havde givet 1 fold mindre end forudsat i beregningen.
Indtægten var imidlertid ikke jævnt flydende, men underkastet kraftigere udsving end almindeligt nu om stunder. Har Anders siddet på gården i ca. 35 år, har han oplevet misvækst i 1670, -75, -84, -93 -95 og-99, ja i 1693 så udtalt, at man i Jylland måtte plukke de tynde aks med hånden og lade leen blive hjemme. Og er ekstraskattemandtallerne pålidelige vidnesbyrd om størrelsen af hans kreaturhold, hvis righoldigheden igen er et udtryk for høstens godhed, så ramte misvæksten i 1675 og 1684-85 ham hårdt, thi i de nærmest påfølgende år var hans kreaturhold væsentligt mindre end i tiden 1678-84. Men i betragtning af, at kornprisen i hele hans levetid lå ganske godt, - for rugs vedkommende til tider endog dobbelt så højt som i 1730-35 - , må hans økonomiske forhold alt i alt have været meget tilfredsstillende.
*
I ovennævnte kilde (www.nordentoft.com) er der yderligere en udskrift af Hillerslev Herreds Tingbog. I udskriften får man, ud over de rent faktuelle oplysninger om tvistigheder, den oplysning, at gården, som Anders Thomsen Vestergård, og før ham hans fader Thomas Christensen Vestergaard beboede, kaldes 'Øster Vestergaard'. Måske er dette et tegn på, at 'Vestergaard' oprindelig var en del af en dobbeltgård. Udskriften af tingbogen ses herunder (gengivet i kursiv):

Hillerslev herreds tingbog, 1666:1672, 5/8:
Søren Nielsen af Thisted på hr. Mikkel Nielsen, sognepræst til Tæbring, hans vegne har ladet stævne Jørgen Lykke for Gudum Klosters port og for Søgårds port. Desuden er stævnet Christen Tomsen og Anders Tomsen, som bruger Øster Vestergård i Nors, og stævningsmændene talte med deres fader. Desuden er stævnet Peder Madsen, Christen Nielsen og Niels Andersen, som bruger halvparten af den gård i Nors, som Christen Laursen boede i år 1664. Irettelagt en obligation fra Jørgen Lykke til hr. Mikkel Nielsen på 260 rdl. af 1664 med pant i efternævnte bøndergårde i Nors, en gård, som Peder Madsen påbor, skylder 12 td. og 1 svin, og Christen Laursen, skylder 4 td. byg, 2 td. havre.
Da gælden ikke er betalt, sætter Søren Nielsen i rette, at gårdene bør følge hr. Mikkel Nielsen til brugelighed.

Dom: Gårdene bør følge hr. Mikkel Nielsen og svare til ham, til de bliver lovligt indløst. (Sagen fortsætter).
Søren Nielsen forbyder ovennævnte bønder at bortgive, bortflytte eller andetsteds lade fortære noget af dette års avl, og byder dem herefter at svare til hr. Mikkel Nielsen.

30/9:
Unge Christen Christensen i Nors på hr. Mikkel Nielsens vegne i Tæbring, har ladet mænd syne Øster Vestergård i Nors. Indstævnet er Christen Tomsen og Anders Tomsen, Tomas Vestergårds sønner.


Billede

Anders blev gift med Kirsten Chrestensdatter Dige. (Kirsten Chrestensdatter Dige blev født cirka 1652 og døde i 1747 i Nors.)


Billede

Kilder


1 Nors-Tved Sognes Kirkebog 1675-1735, AO-opslag 80 - pag. 80. 1704
'd 30 Maij begrafvet Anders Vestergaard Anno ætatis 55.'.


Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 23 apr. 2020 med Legacy 8.0 fra Millennia